Prag - søndag den 27. maj 2001


Hjemad igen

Tilbage

Hjemrejse. Hele dagen gik med at køre i bus op gennem Tyskland - bilkøer og dyre (DSB er slået) rastepladser. Et godt råd: Køb ind til bustur eller biltur. De tyske rastepladser koster. Eksempelvis så vi en halv liter mineralvand til 15 kr!

Ja busrejse om dagen er en lang affære. Vi var hjemme ved 22:30-tiden (i Kolding). Her ventede ungerne og Maries forældre. Et hurtigt goddag/farvel og retur til Erritsø. Godt trætte faldt vi i søvn i egen seng med det sædvanlige motto: Ude godt - hjemme bedst!

Epilog

Prag er en flot by - vi havde skyfri himmel alle dage - hvilket er med til at understøtte en fantastisk god oplevelse. Vi rejste med Aros Rejser. En meget positiv oplevelse. Super busser, professionelle chauffører, der var gode til at orientere os undervejs. Oveni hatten havde vi en fantastisk guide i Maria, der var et sand overflødighedshorn af viden om Prag og de områder, vi kørte i. Til Aros Rejser vil jeg give et godt råd: Pas på sådan en guide! Hun er guld værd!

Skulle Flemming og hans kone fra Danfoss forvilde sig ind på denne side, så vil jeg sige TAK FOR EN PERFEKT TUR! Godt arrangeret!

1